Fakta og information

Trivsel og Anti-mobbestrategi

Aarupskolen, marts 2015

PS/SP

Retningslinjer for trivsel– en strategi til forebyggelse af mobning                       

Definering af god trivsel:

Et barn er trivsel, når det føler sig som en del af et fællesskab, hvor der er tryghed og tillid til at turde forsøge, satse og også nogle gange at fejle i vished om, at man mødes med accept og anerkendelse af at være den man er.

Et barn er i trivsel, når det har overskud til at deltage læringsprocesser.

Et barn er i trivsel, når det føler gode chancer for at opnå succes.

Et barn er i trivsel, når det er i stand til at bidrage konstruktivt til det sociale fællesskab, også når det gælder at sige fra.

 

Trivsel fremmes gennem fokus på at opbygge sociale relationer. Vi har regler for samvær, som giver anvisninger på hvilke forventninger vi har til hinanden og det sociale fællesskab.

I klasserne udarbejdes klasseregler for den enkelte klasses samarbejde og sociale samvær.

Klasserepræsentanter valgt i forældregruppen planlægger og afvikler sociale arrangementer, med henblik på at fremme det sociale fællesskab.

I det daglige samvær med eleverne har lærere og pædagoger fokus på den enkelte elevs og fællesskabets trivsel, og der sættes straks tiltag i værk, hvis et barn eller et fællesskabsynes ude af trivsel.

Skolens inklusionsteam inddrages efter behov i indsatsen.

Forældrene inddrages i indsatsen for trivsel.

Retningslinjer mod mobning– en strategi til forebyggelse af mobning

Definering af Mobning: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer” Dan Olweus,

 Mobning accepteres ikke på Aarupskolen, heller ikke på vej til og fra skole.

Aarupskolen arbejder aktivt for at forebygge mobning – alle skal have en skoledag i trygge rammer.

Skolens organisering og daglige afvikling skal medvirke til at give eleverne kompetencer til at forebygge, og modarbejde mobningsadfærd. Vi søger at skoledagen bygger på anerkendende og bæredygtige relationer, at den enkelte elev føler sig velkommen og anerkendt samt er bekendt med forventningen om, at alle på Aarupskolen handler ansvarligt i fællesskabet.

 

Hvordan forebygger vi mobning?

Vi modvirker mobning, når vi i samarbejde har fokus på at fremme det enkelte barns og fælleskabets sociale liv og relationer.

Vi lægger vægt på, at der er en god og tryg omgangstone på skolen og i SFO, og reagerer på evt. sårende eller nedværdigende bemærkninger.

Vi har fokus på, at der er en helhed og sammenhæng i elevens skole dag og at alle personalegrupper i både skole og SFO har fokus på og samarbejder omkring dette.

Vi er opmærksomme på elever, der trækker sig fra det sociale fællesskab, eller virker ensomme, og vi anerkender samtidigt, at ikke alle børn har ens behov for socialt liv.

I frikvartererne er gård- og gangvagter opmærksomme på elevernes trivsel og kontakt til andre børn. Klasselæreren orienteres, hvis en elev ser ud til ikke at være i trivsel. Inklusionsteamet inddrages efter behov.

 

De voksne i skolen er opmærksomme på at være gode rollemodeller og ”det gode eksempel”.

Strategi mod mobning -hvis mobning alligevel finder sted

I forbindelse med forebyggelse af mobning og skabe bedre trivsel, er det helt afgørende, at al fokus ikke lægges på de involverede enkeltpersoner, men i stedet ser på miljøet hvor trivsels/- mobbekulturen foregår.

Den individuelle tilgang til eleven skal afløses af at gruppen/klassens sociale fællesskab har essentiel betydning for trivslen, derfor skal sociale relationer være bærende element i bekæmpelse af mobning.

Mobning er ikke noget udefrakommende, men er en del af mellemmenneskelige reaktionsmønstre afspejlet af det omgivende samfund. Mobning er ikke et sygeligt træk, men kan forekomme. Det foregår i blandt ”normale” børn. Derfor er det vigtigt at man ikke stigmatiserer offeret som den svage, og mobberen som den onde.

Mobning kan evt. dække et behov hos den enkelte eller en gruppe for at høre til et fællesskab, som endda kan føles trygt, hvis man er i kontrast til dem, der holdes ude, er inde i varmen.

Mobning er et vi-problem. Mobning er hele klassens udfordring og ikke kun offerets. Alle har et ansvar.

Hvis man bliver opmærksom på eller får henvendelser om mobning, skal man som lærer eller pædagog gribe ind med det samme. Der arbejdes ud fra nedenstående handleplan, hvor de nævnte punkter kan bringes i spil. Punkterne står ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge:

  • Læreren/pædagogen taler med de involverede elever og afdækker problemstillinger og laver aftaler med de involverede. Der følges op på aftalerne.
  • Læreren/klasselæreren vurderer, om hele klassen skal inddrages (har alle eller mange et medansvar?)
  • Inklusionsteamet involveres evt.
  • Personaler omkring den/de involverede informerer hinanden.
  • Klassens lærere og evt. ledelsen informeres/inddrages.
  • De involverede elevers forældre kontaktes.
  • Møde med de involverede forældre og elever
  • I samarbejde med ledelsen og inklusionsteamet vurderes evt. øvrige tiltag som f.eks. inddragelse af Kompetence Centerets psykolog, LKT-konsulent, SSP konsulent m.v. med henblik på at sætte en indsats, som styrker de sociale relationer i klassen/gruppen i værk. 

Det vurderes fra gang til gang, hvilken fremgangsmåde der giver den bedste indsats mod mobning.

Idekatalog:

Emner som ”mobning” og ”trivsel” tages løbende op i sundhedsundervisningen og i dagligdagen, ligesom klassens trivsel bør være et fast punkt på dagsordener til forældremøder.

Skolen har mål for sundhedsundervisning og et idékataloget med forslag til emner, der er fokus på i årsplanlægningen.

Antimobbestrategien / Trivsels- og sundhedspolitikken er fundamentet til det kommunale inklusionsprojekt – I Assens Kommune Lykkes Alle Børn.

For at skabe et overblik over tiltagene kategoriseres de i tre hovedgrupper:

  • Trivsel
  • Motion/bevægelse
  • Kost

Flere af nedenstående tiltag kan være både/og i kategoriseringen, men deres primære formål er afgørende for deres placering.